Det er sjældent man sådan lige har muligheden for at teste 5 springbank's på samme alder men med forskellige finishes. Hvilken indvirkning har fadet på whisky, og hvilke giver det bedste resultat. Det er ikke allesammen jeg har fuldkomne data på, men for de 2 første er det angivet, at de har ligget på hogsheads og efterfølgende barrels.
Springbank 1989, 12 år, rum wood, 5.700 flasker, 54,6%, destilleriaftapning
Ret fed og fyldig duft men samtidig meget mild og ikke sprittet. Lidt peat-smoke og vanilie, på duften ikke umiddelbart det store at spore fra rom-fadet. Når man smager kan man godt undre sig noget over hvad rom-fadet har givet denne whisky. Det er ikke nemt at spore. Uagtet det, så har man nu et rigtig godt glas Springbank der er klasser bedre den almindelige 10 års udgave. Der anes en hvis fedme i denne whisky kombineret med gode dyder som noget røg i bagrunden, salt, sødme og en behagelig lang og tør eftersmag.
Springbank 1991, 12 år, bourbon wood, 5.986 flasker, 58,5%, destilleriaftapning
Da den blev lanceret husker jeg som om, den har ligget på refill sherry og derefter fået finish i 2 år på first fill boubon. Duften er ret præget af spinkel vanilie, peat-smoke og virker ret sprittet. En hel del vanilie og peat-smoke i smagen, ikke særlig fylding, og så er den frygtelig sprittet - måske sådan a'la new make - meget rå. Relativt kort eftersmag
Springbank 1996, 9 år, marsala wood, 7.740 flasker, 58%, destilleriaftapning
I følge destilleriet har denne fået 7 år på refill bourbon og 2 år på friske marsalafade. Dette giver en duft med medium fylde der mest af alt dufter af bubble gum, i hverfald en eller form for eksotisk frugt med megen sødme. Relativ fyldig og frisk med smag af sød vin (marsala), rimelig fyldig, sødme og salt, lidt røg i baggrunden og ikke specielt sprittet. Fadet må siges at have haft stor indvirkning på det færdige produkt. Middellang eftersmag.
Springbank 1989, 13 år, port wood, 3.120 flasker, 54,2%, destilleriaftapning
På etiketten er anført at fadtypen er portfinsfade - derfor 13 år på porvinsfad. Flot integreret portvins- og whiskyduft der ikke er sprittet, sødme og lidt røg i baggrunden. Det gode er, at portvinsfadet ikke overdøver whiskyen. Til gengæld får portvinsfadet fuld skrue i smagen, og ikke så meget andet. Bemærk at portvinssmagen ikke går over i det meget unge frugtige som fx. vintage port kan have som unge. Bag al portvinen gemmer sig lidt røg og salt. Man ville nok ikke gætte på Springbank hvis ikke man vidste det. Middellang eftersmag
Springbank 1989, 14 år, port wood, 7.200 flasker, 52,8%, destilleriaftapning
På etiketten fremgår at denne har fået 12 år på refill sherry og 2 år på friske portvinsfade. En noget anderledes lagring end foregående whisky, der har ligget alle 13 år på portvinsfadene. Duften af portvinsfadet er langt mere tilbagetrukket, kun et hint af noget vin/frugtigt - noget anonym duft. Igen masser af smag fra portvinsfadet, men denne er langt mere sprittet end den anden der har ligget på portvinsfad, ikke så godt integreret mellem whisky og portvinsfad og ikke nær så fyldig. Middellang eftersmag
Den whisky der er mest tro mod den originale Springbank-smag er "rum wood'en", en uhyrlig dejlig whisky. De to whiskyer der smager bedst, men som har mest fadsmag er "marsala wood'en" og den 13 år gamle "port wood". "bourbon wood'en" og den anden "port wood" er for sprittede og anonyme.
Alt i alt meget spændende, selvom jeg synes det kunne være stort at smage Springbank i en klassisk lagring som ren sherrylagring.
